Da turen normalt hurtig bliver udsolgt, anbefaler vi jer at tilmelde jer hurtigt. Send en mail til tilmelding@vennernes-skiklub.dk og få tilsendt tilmeldingsblanket. Vi har 78 pladser på det skønne hotel Mirella, som ligger i 1257 meters højde, i den charmerende Alpe by Ponte di Legno. Skiområdet hedder Ademello/Tonale der byder på 100 piste kilometer til alle niveauer, fra lette børne/nybegynder blå og røde boulevarder gennem skoven, off piste, fun park og skiløb på Presena gletcheren i 3000 meters højde. Adamello er et naturskønt område, med en lang række af gode spisesteder, mange af dem med fantastisk udsigt. Vi har plads til 54 personer i bussen, de sidste 24 står for egen transport og vil få køre selv rabat. Opholdet i Italien er fra lørdag til lørdag, afgang fra Aarhus/Viby fredag den 7. februar kl.17.00, ankomst Ponte di Legno lørdag eftermiddag, hvor vi får værelserne og lejer udstyr. Om aftenen mødes vi til aftensmaden hvor Michel og Bjørn byder velkommen. Søndag morgen efter en god nats søvn og en dejlig Italiensk morgenbuffet, starter 6 dage på ski. Du kan tage hotellets minibus direkte fra skikælderen til liften, eller gå de kun 700 meter til ski butikken, hvor der kan lejes skabe til ski/snowboard og støvler. Efter endt skiløb, kan du på vej hjem gennem byen, finde en hyggelig Bar, Is butik med ægte Italiensk sorbet is, supermarked eller en lille autentisk Italiensk købmand. På hotellet, kan du slappe af i hotellets pool og boblebad. Du kan også mod egen betaling tage en tur i spaområdet (husk at bestille tid i receptionen). Eller nyde en øl eller et glas vin i hotellets bar, hvor du blandt andet finder dart og pool bord. Har du mere energi onsdag aften, byder Ponte di Legno området på aftenskiløb, der køres stærkt om aftenen, derfor anbefaler vi ikke aftenskiløb til nybegyndere. kl. 20.30-22.50 og dit liftkort gælder. Vi holder vi en lille picnic (hvis vejret tillader det) eller anden sammenkomst i løbet af ugen. Fredag når vi er færdige på ski, aflevere vi det lejede udstyr, så nyder vi den sidste aften på hotellet. Lørdag morgen efter morgenmaden, pakker vi bussen og vender hjemad mod Danmark, vi er i Aarhus søndag den 16. februar om morgenen. Prisen inkluderer: √ Bus tur/retur, √ 7 overnatninger på 4-stjernet hotel √ 7 x morgenmad (første søndag den 9) √ 7x aftensmad (første lørdag den 8) √ 6 dages liftkort (gælder fra søndag den 9) √ Picnic eller anden sammenkomst (vejrafhængig) √ Div. Turistskatter.
Tilmeld jer turen på mail til tilmelding@vennernes-skiklub.dk skriv navn og telefon nummer på kontaktperson, så vil I modtage tilmeldingsblanketter inden for få dage. Når I har udfyldt og returneret tilmeldingsblanketten, indbetaler i 2000 kr. pr. person i depositum. HUSK navn og telefon nummer på indbetalingen. Jeres tilmelding er endelig gyldig når vi har depositummet, I modtager en kvittering så snart betalingen kan ses på vores konto. Sparekassen Danmark. Reg. Nr. 8140 Konto nr. 2074 207 629 Restbeløbet skal være betalt senest 3/1-2025 Har I ønske om at køre selv, skriver i dette på tilmeldingsblanketten, så kommer I på listen, i indkommende rækkefølge. Når busserne er fyldt op, begynder vi at give besked til kør selv listen, hvorefter der gives 1000 kr. i køre selv rabat pr. person. (BUSSEN SKAL FYLDES FØRST). Vi glæder os til jeres selskab. Med sne hilsen Vennernes ski klub. Michel og Bjørn |